Du er her: Forside > Høreforeningen > Politiske sager > Ny model for den danske høreomsorg > Høreforeningens ny model

Høreforeningens ny model

Med den ny model præsenterer Høreforeningen et konstruktivt og rentabelt bud på en fremtidig høreomsorg i Danmark.

I andre sygdomssammenhæng taler man meget om vigtigheden af et sammenhængende behandlingsforløb for netop at bibeholde og udvikle ekspertisen indenfor et bestemt område. Sådan bør det også være mht. behandling af høretab.

Et godt patientforløb afhænger af mange forhold: Grundig visitation, gode kontakter og samtaler mellem patienter og behandlere under hele forløbet, korte ventetider, samt et sammenhængende behandlingsforløb, der finder sted på hørecentre placeret forskellige steder i landsdelene.

Med den ny model bliver disse elementer samlet til fordel for både borgere og professionelle.

Den fremtidige danske høreomsorg

Høreforeningens ny model tager udgangspunkt i hørecentre placeret forskellige steder i landsdelene.

Centralt i forslaget står en grundig visitation, der sikrer, at borgerne får det rigtige tilbud med udgangspunkt i deres konkrete lyd- eller høreproblem baseret på hørekurve, livssituation, arbejdssituation, fysiske og psykiske funktionsniveau m.m.

Ud over betjeningen af borgere og deres pårørende skal hørecentrene stille deres viden mv. til rådighed for andre fagpersoner i landsdelens kommuner, arbejdspladser mv.

Hørecentre

Hørecentret skal være et dynamisk hus, hvor tvær- og flerfagligheden styrkes ud fra et fælles engagement i at medvirke til at forebygge, behandle og afhjælpe hørevanskeligheder i det danske samfund.

Der er fri henvendelse fra brugere, pårørende og fagpersoner samt åben teknisk service til høreapparatbrugere.

Hørecentrets funktion skal tage udgangspunkt i den virkelighed, der er for mennesker med lyd- og høreproblemer. Der skal tages udgangspunkt i brugerens behov frem for indkøbsaftaler eller lign.

Handlinger tilknyttet webside
Lokalafdeling
DK Search Map Nordjylland Midtjylland Syddanmark Sjælland Hovedstaden Hovedstaden

Find din lokalafdeling

Klubber

Høreforeningens klubber har deres egne hjemmesider.

Se oversigt

Medlemskab

Gør som 10.000 andre og bliv medlem af Høreforeningen.

Læs mere
Debatforum
Seneste indlæg:
Gå til forum